FolketingLog in

Seneste sager / L 32

Forslag til lov om produktansvar.

LovforslagFremsatLov nr. L 32 af

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2853 af 23. oktober 2024 om produktansvar og om ophævelse af Rådets direktiv 85/374/EØF (herefter produktansvarsdirektivet) i dansk ret. Det overordnede formål med direktivet er at revidere produktansvarsreglerne, så de tilpasses i lyset af den teknologiske udvikling, nye forretningsmodeller i forbindelse med cirkulær økonomi og nye forsyningskæder. Produktansvarsdirektivet viderefører det objektive ansvar for skader forvoldt af defekte produkter, som producenter er pålagt efter de gældende regler. Der foreslås en række præciseringer og ændringer af de nugældende definitioner, og der tilføjes en række nye definitioner. Endvidere foreslås kredsen af ansvarlige erhvervsdrivende udvidet til også at omfatte fabrikantens bemyndigede repræsentant, udbydere af distributionstjenester og visse on lineplatforme. Herudover foreslås indført en række formodningsregler, som under visse betingelser vil lette skadelidtes bevisbyrde i sager om produktansvar. Endelig foreslås det, at den absolutte forældelsesfrist ud vides fra 10 til 25 år i tilfælde, hvor en personskade først viser sig efter en længere periode. De bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre produktansvarsdirektivet i dansk ret, skal være vedtaget og offentliggjort senest den 9. december 2026.

Forløb

  1. 7. oktober 2026FremsættelseFremsættelse · Fremsat
  2. 7. oktober 2026Lovforslag som fremsatLovforslag som fremsat · Endelig
  3. 3. november 20261. behandling1. behandling · På dagsorden